Kompetence

Holsøe Arkitekter arbejder med opgaver fra nybyggeri til restaurering. Vi ser et privilegium og en gevinst i at have denne tværfaglige tilgang til de daglige opgaver. Projekterne underkastes et miljøprogram, hvori det relevante niveau for bæredygtighed tilrettelægges. 

Nybyggeri og ombygning
Nybyggeriet spænder hos Holsøe Arkitekter fra erhvervsbyggeri til boligbebyggelser, og vi arbejder til stadighed med at udvikle nye bygnings- og indretningskoncepter.
Erhvervsbyggeriet indgår som et kerneområde blandt tegnestuens virkefelter. Senest har vi udviklet idéer i 1:1 for kontorbyggerier, som tilgodeser såvel åbne storrum som hybride løsninger, hvor der er taget højde for individuel tilpasning.
Boligbyggeriet ligger os tilsvarende på sinde, og vi har gennem mere end 30 år arbejdet med både familieboliger, ældreboliger og plejehjem over hele landet.